Efter projektets afsluttende offentlige præsentation (februar 2024, på RMC) og i kølvandet på peer review-processen omkring den nærværende exposition, melder der sig en række nye refleksioner, ligesom en række af projektets iboende valg og fravalg fremstår mere artikulerbare.
Blandt de centrale valg og fravalg som projektet har gjort, bør især de følgende omtales:
- Det har ikke været en del af projektets metodologi at gennemføre systematiske interviews med publikum omkring hvad de oplever i løbet af projektets koncertformater. Dette er ikke fordi projektet ikke interesserer sig for oplevelsen – tværtimod er denne interesse helt central i projektet. Fravalget af såvel kvantitative som kvalitative systematiske interviews med publikum skyldtes derimod primært at en sådan undersøgelse efter min opfattelse ville trække projektets metodologi i retning af et sociologisk henholdsvis statistisk perspektiv, og dermed ville forbryde sig imod min Henk Borgdorff-inspirerede grundindstilling om at artistic research bør være research gennem kunsten, ikke kun omhandlende kunsten eller til glæde for kunsten[1]. Eller man kunne artikulere min beslutning således: jeg fandt det oprindeligt mere relevant at gå på opdagelse i, hvad kunstnerne oplever af potentialer i projektets modstillinger, i løbet af projektet, end i hvad publikum på konkrete tidspunkter undervejs præcist oplever. Jeg mente desuden at kunne forudse at et større interviewarbejde lå såvel uden for min kompetenceprofil, som uden for projektets tidsmæssige rammer. Om denne forudsigelse var korrekt er et andet spørgsmål. Der foregik dog samtaler med enkelte publikumsmedlemmer på adskillige tidspunkter i løbet af projektet, som igen informerede projektet. Men denne informerethed baserede sig på en mere anekdotisk end systematisk grund.
- På en lignende måde kunne det, som peer reviewer Malene Bichel har gjort opmærksom på, også have været relevant for projektet at interessere sig mere for projektets potentielle bidrag til det kunstpædagogiske område, også udover og udenfor projektets æstetik[2]. Dette kunne relatere sig til kunstpædagogiske tilgange til fællessang mere generelt. Som projektet forløb, var det uden for projektets ramme at artikulere dette kunstpædagogiske perspektiv mere generelt, og det nærværende projekt kan derfor i den nuværende version højest hævdes at have peget på en sådan mulighed.
- Det kunne desuden, endnu engang inspireret af Bichel, have været relevant at undersøge nærmere, hvordan viden fra nyere forskning omkring fællessang og deltageroplevelser kunne samtænkes med projektets allerede eksisterende perspektiver omkring embodied listening og embodied cognition[3]. Også her må det konkluderes at projektet ikke inde i sine rammer havde plads til denne udvidelse.
- Flere dialogpartnere, herunder peer reviewer Caroline Høgsbro, har peget på at projektet musikalsk set fastholder at publikumsfællessangselementerne i projektet hele vejen igennem er båret af genkendelse, og at det herudfra også kunne være interessant at forestille sig en ikke-genkendelses-båret tilgang til publikums sangdeltagelse. En sådan tilgang kunne æstetisk indebære en orientering imod kunstnere som f.eks. Maggie Nichols, der har arbejdet med netop publikumsdeltagelse, abstraktion og improvisation under ét. Jeg opfatter det som en enormt relevant udfordring af forsøge at tænker det ind i lignende andre projekter, men det er vanskeligt for mig p.t. at se dette møde finde sted inde i dette projekt, indenfor dets nuværende æstetik.
- Ovenstående pointe er beslægtet med en yderst relevant kommentar som (RMC forsknings- og udviklings-koordinator) Søren Kjærgaard har bidraget med, omkring at en række af musikkens dimensioner i projektets koncertformat er ’radically changed’, imens andre er ’radically unchanged', sammenlignet med sangenes originalversioner. I de fleste tilfælde er melodien således uforandret, imens en række andre egenskaber ved musikken er stærkt forandrede[4]. Dette er måske endda en ret præcis måde at sige noget om projektets æstetiske modus operandi: at gennem kombinationen af elementer som er radikalt forandrede og radikalt uforandrede, møder publikums kulturelle baggage en kombination af genkendelse og destabilsering. Med andre ord er denne afgrænsning af projektet (at nogle musikalske dimensioner forbliver ’radically unchanged’) en helt central kunstnerisk beslutning, uden hvilken projektet ikke havde kunne invitere uforberedte tilskuere ind i en deltagelsesposition.
- Det har været nævnt af flere samtalepartnere, herunder peer reviewer Caroline Høgsbro, at projektet indeholder perspektiver og potentialer, som også kunne belyses gennem Bakhtins tanker om folklore, karnevalismen og det groteske. Høgsbro skriver i sit peer review bl.a.: ”In carnival, all cultural levelling and codes are suspended. Everyone interacts, the bodies melt together to one, communal body. The body opens itself to the world and merges. The carnelesque is the lowering of all that is abstract, spiritual, noble and ideal to the material level.”[5] Sammensmeltningen af fællesskabet til én krop i karnevallet bliver her en yderst relevant tilføjelse til metaforikken omkring projektets oplevelsesdimension. Men samtidigt er der ikke i projektets æstetik tale om en stræben efter Bakhtins ”lowering of all that is abstract, spiritual, noble and ideal to the material level”. Der er snarere tale om at Bakhtin-perspektivet åbner for en række ideer om hvad lignende andre projekter kunne undersøge.
Overordnet har peer review processen således – udover en række ændringsforslag, som er blevet gennemført – peget på en række muligheder for hvordan andre lignende projekter kunne afgrænses anderledes end det her beskrevne projekt.
Projektet Genklangen fra den væltede fjerde væg afsluttes som research projekt på et tidspunkt hvor album nummer to er i støbeskeen, og hvor en række koncerter med det i projektet udviklede koncertformat er planlagt, og hvor forskellige udvidelser af konceptet er programsat til koncerter i løbet af perioden 2024-25, se også tidslinjen på næste side.
[1] Henk Borgdorff, The Conflict of the Faculties: Perspectives on Artistic Research and Academia (Leiden: Leiden University Press, 2012).
[2] Malene Bichel, peer review til det nærværende projekt (internt dokument).
[3] Malene Bichel, peer review til det nærværende projekt (internt dokument).
[4] Søren Kjærgaard, i mundtlig samtale
[5] Caroline Høgsbro, peer review til det nærværende projekt (internt dokument).